Profilen kan leveres i følgende udførelser:
- E = rustfrit stål V2A materiale-nr. 1.4301 = AISI 304
- EB = børstet rustfrit stål
- AE = alu natur mat anodiseret
Materialeegenskaber og anvendelsesområder
I særlige enkeltstående tilfælde skal det afklares, om den påtænkte materialetype kan anvendes – alt efter kemiske, mekaniske eller øvrige forventede belastninger.
Schlüter-TREP-FL er beregnet til anvendelse i private boligområder på trappetrin, der belægges med fliser eller naturstensplader. Nedenfor følger blot nogle generelle anvisninger.
Schlüter-TREP-FL-AE af anodiseret aluminium udviser en overflade, der er blevet forædlet af det anodiserede lag, og den ændrer sig ikke mere ved almindelig anvendelse. Overfladen skal beskyttes mod slibende eller ridsende genstande. Aluminium er følsomt over for alkaliske medier. Cementmaterialer virker alkalisk i forbindelse med fugt og kan alt efter koncentration og eksponeringstid føre til korrosion (dannelse af aluminiumhydroxid). Af den grund skal mørtel- eller fugemateriale omgående fjernes fra synlige flader, og nylagte belægninger må ikke tildækkes med folie. Ilæg profilen heldækkende i kontaktlaget hen til flisen, så der ikke samler sig vand i hulrummene.
Schlüter-TREP-FL-E/-FL-EB formes af pladebånd af rustfrit stål, V2A (materiale 1.4301).
Rustfrit stål er særlig velegnet til anvendelser, der ud over en høj mekanisk belastningsevne kræver bestandighed over for kemikaliebelastning, f.eks. forårsaget af sure eller alkaliske rengøringsmidler. Heller ikke rustfrit stål er bestandigt over for alle kemiske angreb, f.eks. salt- og flussyre eller bestemte klor- og saltvandskoncentrationer. Dette gælder også i nogle tilfælde for saltvands-/havvandssvømmebassiner. Derfor skal særlige forventede belastninger afklares på forhånd.