Hydraulisk afbalancering af gulvvarmesystemer

Hvis du vil opnå en optimal varmefordeling og energibesparelse, er en hydraulisk afbalancering ikke til at komme udenom. Hvilke metoder kan du foretage denne afbalancering med?

Åben fordeler til gulvvarme i en hvid væg over et mørkegråt klinkegulv

Spar energi – regulér adaptivt.

En effektiv gulvvarme giver ikke bare en dejlig varmefornemmelse men er også en investering i komfort og energieffektivitet. For at din gulvvarme kan fungere optimalt, og du på lang sigt kan drage fordel af lavere energiudgifter, er en hydraulisk afbalancering ikke til at komme udenom. Med vores intelligente, selvlærende systemer får du endda glæde af en adaptiv hydraulisk afbalancering, der optimerer dit energiforbrug automatisk.

Hvad er hydraulisk afbalancering?

Sammenlignende grafik over varmefordelingen i et hus med og uden hydraulisk afbalancering. © Schlueter-Systems
Varmefordeling i en beboelsesejendom med og uden hydraulisk afbalancering.

Den hydrauliske afbalancering er en metode til optimering af vandfordelingen i varmesystemet. Formålet er, at alle varmekredse – og dermed alle rum – forsynes med den rette mængde varmt vand svarende til deres varmebehov.

Principielt søger vandet den vej i varmesystemet, hvor der er mindst modstand. Det betyder, at vandet har en tendens til at strømme gennem korte frem for lange varmekredse. Som et resultat heraf bliver rum, der befinder sig tæt på varmekedlen, tit for varme – hvor rum længere væk til gengæld forbliver ubehageligt kolde. Hvis vandet, der strømmer retur til varmekedlen, så også er for varmt som følge af denne ubalance, er der fare for, at anlægget kobler fra for tidligt. Det betyder igen, at omkoblingscyklussen bliver for kort, hvilket forringer systemets effektivitet.

En hydraulisk afbalancering afhjælper denne over-/underforsyning af varmt vand i de enkelte varmekredse. Resultatet: En optimeret og energieffektiv varmefordeling – og dermed en betydeligt bedre boligkomfort i alle rum samtidig med lavere energiudgifter.

Fordele ved en hydraulisk afbalancering af gulvvarme

  Jævn varmefordeling

En gulvvarme fordeler varmen behageligt jævnt i hele rummet – og med en hydraulisk afbalancering får du det fulde udbytte heraf! Den sikrer, at alle rum får præcist den nødvendige mængde varmt vand, som gør, at du overalt kan nyde den velgørende varme uden træk. Perfekt boligkomfort!

  Øget energieffektivitet

Gulvvarmen er en bæredygtig og energieffektiv løsning. Med en hydraulisk afbalancering opnår du dobbelt fordel: Det optimerede flow af varmt vand gør, at varmeanlægget kan arbejde mere effektivt og dermed reducere dit energiforbrug yderligere. Det er godt for miljøet – og for dit varmeomkostningsregnskab!

Statisk hydraulisk afbalancering

En Schlüter-systemhåndværker foretager indstillinger på en varmekredsfordeler til gulvvarmen BEKOTEC-THERM. © Schlueter-Systems
En fagmand indstiller indstillingsværdierne for varmekredsene manuelt, efter at han har udført beregningerne.

Den statiske hydrauliske afbalancering er den konventionelle metode, hvor der foretages manuelle indstillinger på ventiler og regulatorer. Disse indstillinger er baseret på beregninger, der tager højde for gennemstrømningsmængderne og tryktabet for hver varmekreds. Herefter konfigurerer fagmanden de statiske aktuatorer. Denne metode kræver en omhyggelig planlægning og gennemførelse for at sikre, at forindstillingerne er korrekte.

Ulemper ved den statiske hydrauliske afbalancering

  • Kræver præcise beregninger og manuelle indgreb
  • Ikke fleksibel i forhold til forandringer i systemet (f.eks. skiftende udetemperaturer, ændringer i et rums brugsegenskaber)
  • Tilpasninger og optimeringer er tidskrævende og dyre

Adaptiv hydraulisk afbalancering

Varmekreds-fordelerskab med BEKOTEC-THERM-EAHB til en adaptiv hydraulisk afbalancering. © Schlueter-Systems
Varmekreds-fordelerskab med aktuatorer til en adaptiv hydraulisk afbalancering.

I modsætning hertil findes den adaptive hydrauliske afbalancering, der giver mulighed for en dynamisk og automatisk tilpasning af gennemstrømningsmængderne i realtid. Hertil kræves en passende intelligent aktuator med sensorer, der konstant måler fremløbs- og returtemperaturen for den pågældende varmekreds og ved hjælp af slagbevægelser tilpasser den optimale gennemstrømningsmængde.

Fordele ved den adaptive hydrauliske afbalancering

  1. Automatisk tilpasning: Den adaptive hydrauliske afbalancering tilpasser sig automatisk skiftende betingelser, som f.eks. ændringer i udetemperaturen eller ændrede krav i de opvarmede rum. Gennem denne selvlæringseffekt sikres hele tiden en optimal varmefordeling.
  2. Energibesparelse: Den kontinuerlige optimering af gennemstrømningsmængderne gør det muligt at reducere energiforbruget betydeligt. Det fører til lavere varmeudgifter og en højere energieffektivitet i systemet.
  3. Øget komfort: En jævn varmefordeling, der altid er sikret, sørger for et behageligt indeklima i alle områder af bygningen. Kolde hjørner og overophedede rum er fortid.
  4. Enkel installation og vedligeholdelse: Moderne adaptive systemer er enklere at installere og kræver ikke nogen udførlig varmelastberegning som forberedelse. Derudover kræver de mindre vedligeholdelse, da tilpasningerne sker automatisk og uden manuelle indgreb.
  5. Integrering i Smart-Home-systemer: Vores aktuatorer kan nemt integreres i eksisterende Smart-Home-teknologier, hvilket muliggør en endnu mere præcis styring og overvågning af bygningsautomatiseringen.

Direkte sammenligning: statisk vs. adaptiv hydraulisk afbalancering

  statisk hydraulisk afbalancering adaptiv hydraulisk  afbalancering
forudgående beregning nødvendig
manuel indstilling på varmekredsfordeler nødvendig
intelligent, adaptiv tilpasning
enkel installation
selvlæring

Hydraulisk afbalancering med Schlüter-Systems

Den adaptive hydrauliske afbalancering har betydelige fordele i forhold til den statiske hydrauliske afbalancering, især ved gulvvarmesystemer som Schlüter-BEKOTEC-THERM. Den automatiske og kontinuerlige tilpasning af gennemstrømningsmængderne betyder ikke bare, at energiforbruget optimeres, men også at komforten for beboerne øges – og det i alle rum! Trods et højere investeringsniveau i begyndelsen er den adaptive hydrauliske afbalancering en fremtidsorienteret løsning, der på lang sigt bringer både økonomiske og økologiske fordele.

Hos os kan du vælge imellem forskellige systemprodukter, som du kan integrere den hydrauliske afbalancering i din gulvvarme med, såvel adaptivt som statisk. For uanset hvilken variant du beslutter dig for – så er den bedre end slet ingen hydraulisk afbalancering!