Undgå skimmelsvamp på badeværelset

Hvor fugt og varme mødes, opstår der hurtigt skimmelsvamp – det gælder især på badeværelset. En aktiv forebyggelse kræver dog heldigvis ikke den store heksekunst: Tre simple tiltag – og du er på den sikre side.

Regnbrusehoved med rindende vand på et dampende badeværelse gennemstrømmet af varmt lys

Et skimmelfrit badeværelse med disse tip

At dannelse af kondensvand på vægge, lofter og armaturer øger risikoen for skimmelsvamp på badeværelser er ikke nogen overraskelse. Når der så uundgåeligt eksisterer en høj luftfugtighed på badeværelset og eventuelt utætte silikonefuger i vådzonen – ja, så er betingelserne for vækst af disse sundhedsskadelige sporer faktisk optimale. Den gode nyhed er, at skimmelsvamp kan undgås! Vi viser dig de vigtigste rutiner til at holde dit badeværelse, din brusekabine, dine fuger og vægge fri for skimmelsvamp, også på lang sigt.

Steder, der er særligt udsat for skimmelsvamp

Brugsbetingelserne på badeværelser gør, at de er prædestinerede til dannelse af skimmelsporer, fordi det fugtigvarme miljø skaber de ideelle vækstbetingelser. Hvis skimmelsvampen først har bredt sig, er det svært at inddæmme den videre vækst og at afrense det ramte materiale fagligt korrekt og vedholdende – hvis det overhovedet står til at redde. Så meget desto vigtigere er forebyggelsen for at sikre en vedvarende god badeværelseshygiejne og dermed også, at materialerne holder længe. For at din personlige velværeoase ikke skal gå hen og blive til et skimmelparadis, anbefales det at holde særligt øje med bestemte steder og rense i god tid:

Brusecelle

Brusecelle

Her mødes vand og varme jævnligt: Under og efter brusebadet er luftfugtigheden i vådkabinen særligt høj. Hvis der ikke luftes ordentligt ud og ikke tørres af efter badet, kondenserer luftfugtigheden i hele bruseområdet og skaber herved ideelle betingelser for vækst af skimmelsvamp.

Armaturer

Armaturer

Vandhaner, brusehoveder, håndbrusere, ventiler, afløb – alle armaturer i håndvaskesæt, brusekabine og badekar er jævnligt udsat for fugt. Kondensvand, den fugtigvarme luft og rester af vand fremmer dannelsen af skimmelsvamp. Særlige problemsteder er sværttilgængelige hjørner eller riller, hvor vand kan stå i længere tid.

Vægge bag ved møbler

Vægge bag ved møbler

Den begrænsede luftcirkulation bag ved badeværelsesmøbler gør kontaktzonerne mellem væg og møbler til farezoner, der nemt kan overses. Her kan den fugtige luft ikke tørre rigtigt. I stedet for kondenserer den og udgør på den måde en optimal grobund for skimmelsporer.

Bruseforhæng og -vægge

Bruseforhæng og -vægge

I dette fugtigvarme miljø kommer bruseforhæng og -vægge jævnligt i kontakt med vand og sæberester. Især hvis overfladerne ikke luftes tilstrækkeligt, ikke afsvabres eller ikke rengøres regelmæssigt, kan der her dannes skimmelsvamp.

Cementfuger

Cementfuger

Cementfuger optager fugt, lagrer denne og fremmer dannelsen af skimmelsvamp ved utilstrækkelig udluftning kombineret med høj temperatur og luftfugtighed .

Tætningsfuger

Tætningsfuger

Selv om silikone er vandafvisende, kan der samle sig sæberester og fugt på tætningsfuger af dette materiale. Ydermere mister silikonefuger med tiden deres beskyttende virkning, navnlig ved manglende rengøring og vedligeholdelse.

Forebyg skimmeldannelse: lille indsats, stor virkning

Præventive foranstaltninger er den bedste strategi til at sikre, at skimmelsvamp overhovedet opstår på badeværelset – og det er faktisk ret enkelt! Når det kommer til stykket er tre simple rutiner nok til at forebygge dannelse af skimmelsvamp: Rigtig udluftning, rigtig opvarmning og omhyggelig aftørring – mere skal der ikke til. Til sammen nedsætter disse forebyggende faktorer fugten på badeværelset tilstrækkeligt til at skabe et varigt hygiejnisk indeklima og dermed eliminere ethvert vækstgrundlag for skimmelsvamp.

Vindue på klem i et badeværelse gennemstrømmet af lys belagt med lyse fliser © Schlueter-Systems

#1 Rigtig udluftning

Udluftning sørger for, at luften skiftes ud, og er således den vigtigste faktor for at opretholde et hygiejnisk klima på dit badeværelse. Princippet er helt enkelt: Frisk luft ind, fugtig luft ud! Gennem det åbne vindue kan vanddamp – specielt efter et bruse- eller karbad – let slippe ud af rummet i stedet for at afsætte sig som kondensvand på de kolde overflader. På badeværelser uden vinduer hjælper udluftningssystemer såsom elektriske ventilationer og rumventilatorer. Begge foranstaltninger nedsætter luftens fugtindhold og fratager dermed skimmelsvampen dens vækstgrundlag.

For at holde din vådzone skimmelfri på lang sigt skal du holde dig til tre simple handlingsskridt:

Luk vinduet helt op

Væn dig til flere gange om dagen og navnlig efter brusebad eller karbad at lufte ordentligt ud med helt åbent vindue, for med vinduet helt åbent vil den varme, fugtige luft blive skiftet ud med koldere, tør luft inden for 5-10 minutter. For at den fugtige luft rent faktisk ledes ud og ikke ind i boligen, skal døren holdes lukket under udluftningen. Hvis du gør denne form for udluftning til en fast del af din brusebadsrutine, er det en effektiv måde at bekæmpe skimmelsvamp på.

Vindue på klem efter behov

Lad os slå fast: Ved blot at sætte vinduet på klem i et par minutter opnår du ikke den samme effekt, som når vinduet er helt åbent. På dit badeværelse findes dog også fugt, der fordamper langsomt efter brusebadet – f.eks. i dine håndklæder. Det kan derfor anbefales at kombinere udluftning med vinduet stående helt åbent og med vinduet på klem. Om vinteren skal du dog være opmærksom på ikke at lade vinduerne stå på klem for længe, så du undgår unødigt energispild.

Giv dig selv mulighed for at foretage kontrol

Kontrollér luftfugtigheden på dit badeværelse ved hjælp af et hygrometer. Modeller til indvendige rum måler samtidigt rumtemperaturen – så har du styr på begge dele og kan reagere, hvis det skulle være nødvendigt. Når du tager brusebad, stiger den relative luftfugtighed til tider helt op til 70 %; som daglig middelværdi betragtet over længere tid bør den dog, alt efter bygningstype, isolering og rumtemperatur, ikke udgøre mere end 40-60 %.

Skimmelsvamp som sundhedsrisiko

Kolonier af skimmelsvamp på badeværelset er ikke bare ubehagelige tegn på øget fugtighed og manglende hygiejne, men udgør også en sundhedsrisiko, man skal tage alvorligt. Når de mikroskopisk små sporer cirkulerer i den fugtigvarme luft på badeværelset, kan de også nå ned i luftvejene – og fremkalde gener især hos allergikere, astmatikere eller personer med nedsat immunforsvar. Men også hos sunde mennesker uden tidligere sygdom udfordres immunsystemet, når det konstant udsættes for skimmelsporer. Typiske, men også ofte uspecifikke symptomer er ud over åndedrætsproblemer også hud- og øjenirritation, udslæt, hovedpine, kredsløbsproblemer eller træthed.

#2 Rigtig opvarmning

© Schlueter-Systems

Den rigtige opvarmning af badeværelser spiller en vigtig rolle, ikke kun energi- og omkostningsmæssigt, men også med henblik på at forebygge skimmelsvamp i vådzonerne. Varm luft optager nemlig mere fugt end kold; det betyder, at der ikke slår så meget vanddamp fra luften ned på overfladerne, når temperaturen er rigtig. Den almindeligt anbefalede rumtemperatur på badeværelset ligger derfor mellem 22 og 24 °C – og sørger ikke kun for en behagelig varme og velvære, men fremmer også fordampningen af den fugt, der opstår.

Hvis der er installeret gulvvarme på badeværelset, bidrager den regelmæssige varmefordeling i hele rummet til at forebygge skimmelsvamp, da den forhindrer dannelsen af koldzoner. Derudover findes der elektriske varmesystemer, såsom Schlüter-DITRA-HEAT-E, der kan installeres på væggen lige under fliserne – også i vådzoner. En indlysende fordel: Den hurtige opvarmning af brusefladen betyder nemlig, at den også tørrer hurtigere, hvilket effektivt forebygger dannelsen af skimmelsvamp.

#3 Aftørring

© Schlueter-Systems

De varmere temperaturer på badeværelset fremmer fordampningen af vand, hvilket fører til en konstant højere luftfugtighed end i andre rum. Og når varm, fugtig luft rammer køligere overflader, samler der sig kondenseret vanddamp på fliser, armaturer, spejle og vinduesruder. Særligt efter brusebadet forbliver fugt på vægge, forhæng og i fuger – sørg derfor for - i tillæg til den øvrige rutinemæssige rengøring – at tørre dine vådzoner af manuelt hver gang du har taget bad for at undgå skimmelsvamp i brusekabinen. Ved at afsvabre eller tørre overfladerne af nedbringer du mængden af resterende fugt og modarbejder umiddelbart faren for fugtbetinget skimmelsvamp. Også materialeskader, der kan forventes at opstå på lang sigt – f.eks. bulnede tapeter, puds eller træelementer – forebygges på den måde. For vand, der bortledes effektivt, kan principielt ikke trænge ind i materialer eller bygningskonstruktionen, hverken gennem luften eller overfladen!

Ekskurs om fuger

Fuger

Som fuger betegner man de mellemrum mellem de enkelte elementer i en gulvbelægning, som opstår ved udlægning af eksempelvis fliser, naturstens- eller stentøjsbelægninger og normalt lukkes med fugemørtel. Deres formål er at kompensere for målunøjagtigheder i belægningerne, eliminere små spændinger og skabe en lukket overflade. Fugernes bredde kan her variere alt efter designkoncept og fliseformat.

Bevægelsesfuger

Fliser, afretningslag og også beton gennemgår permanent en formforandring, der f.eks. forårsages af skiftende belastninger, ændringer i fugtindholdet eller temperaturudsving. Disse bevægelser kan over tid føre til spændingsrevner eller kastning. Det er netop i disse tilfælde, at bevægelsesfuger er nyttige, da de fungerer som en buffer, der kompenserer for formforandringerne og forebygger eventuelle skader i belægningen.

Særtilfælde silikonefuge

De fuger af silikone, som man typisk finder i brusekabinen, hører til blandt tilslutnings- eller bevægelsesfugerne: De kompenserer for bevægelserne i de udlagte belægninger gennem deres elastiske egenskaber. Under de intensive brugsbetingelser, der hersker på badeværelset, har de nok at gøre døgnet rundt, for højere temperaturer fører nødvendigvis til større formforandringer. Silikones elasticitet begrænser sig dog til ca. 20 % – således kan en 1 cm bred ekspansionsfuge kun udvide sig 2 mm uden at blive beskadiget, ved kraftigere belastning ville silikonefugen briste og skulle udskiftes. Dertil kommer, at silikone kun har en begrænset fungicid og antibakteriel modstandsevne. Fuger fyldt med silikone betegnes derfor også som vedligeholdelsesfuger .

Hvis der nu oven i disse brugs- og materialebetingede faktorer kommer yderligere faktorer, som f.eks. aflejringer af sæberester, organiske stoffer såsom hudpartikler eller skrappe rengøringsmidler, så opstår der en ideel grobund for skimmelsvamp i fuger – hvilket er den anden hovedårsag til, at silikonefuger må udskiftes regelmæssigt. Som et alternativ til silikone kan der også monteres vedligeholdelsesfri dilatationsfugeprofiler , der består af komponenter, som kan bevæge sig mod hinanden. Disse profiler har en højelastisk blødzone og fuges i takt med belægningsudfugningen på traditionel vis. De kan ikke briste, er modstandsdygtige over for skimmeldannelse – og er dermed fuldstændig vedligeholdelsesfri.

Delvist flisebelagt indvendigt væghjørne med Schlüter-DILEX-EF-dilatationsfugeprofil, indlejret i flisemørtel © Schlueter-Systems
Diskrete, let at renholde og garanteret skimmelfri: Schlüter-DILEX-EF er kun 5 mm bred og monteres i limfundamentet under flisebelægningen.

Vedligeholdelsesfri dilatationsfugeprofiler i stedet for silikonefuger

I storkøkkener og svømmebade er monteringen af dilatationsfugeprofiler på indvendige væghjørner eller væg-gulv-overgange ofte standard som følge af hygiejneforskrifter – en løsning, som endnu er forholdsvis sjælden i privat boligbyggeri. Og det er med urette, for profiler såsom Schlüter-DILEX-EF er uovertrufne, når det drejer sig om diskrete og indvendige væghjørner, som er lette at renholde: I modsætning til silikonefuger gør de overgange i flisebelagte rum fuldstændig vedligeholdelsesfri og næsten usynlige.

Alt efter udførelsen er materialerne svampe- og bakterieresistente – skimmelsvamp i ekspansionsfuger er således fortid. Profilerne egner sig til alle ikke-svømmende belægninger, monteres i limfundamentet under flisebelægningen og integreres i niveau med flisekanten. Det er ikke bare en funktionel løsning, der holder længe; den harmonerer også perfekt med dit badeværelsesdesign.

De vigtigste tiltag og rutiner til bekæmpelse af skimmelsvamp på badeværelset

Udluftning efter behov: Luft ud flere gange om dagen og især efter brusebad eller karbad – men også indimellem, da tekstiler i dit badeværelse tørrer langsommere.

 Lad brusekabinen være åben: Væn dig til at lade døren til brusekabinen stå åben, så den fugtige luft bedre udskiftes og fugt hurtigere kan tørre.

Tør vådzoner af: Jo mindre fugt, der er på dit badeværelse, desto lavere er risikoen for dannelse af skimmelsvamp.

 Rigtig opvarmning: Tilstræb en rumtemperatur på 22-24 °C på badeværelset, og anvend om muligt en elektrisk overfladevarme i vådzonerne.

Brug af hygrometer: Dette måleinstrument viser, hvornår den relative luftfugtighed på badeværelset er for høj, og det er tid at lufte ud igen.

 Ingen tørring af vasketøj: Undgå at tørre dit vasketøj på badeværelset – også selv om rumtemperaturen her får det til at tørre hurtigere.

Brug af affugtere: Navnlig på badeværelser uden vinduer kan små luftaffugtere, f.eks. på saltbasis, være et gavnligt supplement.

 Reducering af fuger: Hvis du skal planlægge et badeværelse, så forsøg at undgå vedligeholdelsesfuger og at reducere antallet af fuger ved hjælp af store fliseformater. Også badeværelser helt uden fuger er en mulighed.