Ved udlægning af selvbærende plader på mørtelkontaktpunkter eller grus-/skærvelag lægges BARA-RT med det trapezperforerede forankringsben i kantområdet på drænmåtten Schlüter-TROBA eller Schlüter-TROBA-PLUS og rettes derefter til lodret og vandret. Det vertikale afslutningsben dækker hele belægningskonstruktionen, så kantområdet ikke kan ses og muliggør afledning af vand. Profilhøjder fra 9 mm til 65 mm muliggør passende kantudformninger.
Desuden kan profilen bruges i kombination med flisebelægning. I så fald monteres kantafslutningsprofilen BARA-RT med det trapezperforerede ben fuldt indlejret i klæberen og integreres i samlingstætningen.
BARA-RT kan også indlejres fuldt ud i pudslaget med det trapezperforerede ben. Mørtellaget kan her trækkes henover profiloverkanten, så det passer i højden. For at undgå, at der samler sig vand i afretningslaget, bør der lægges TROBA-PLUS som overfladedræn mellem tætningen og afretningen.
Ved montering af Schlüter-DITRA aftrækkes pudslaget 3 mm under profiloverkanten.
Profilen giver en pæn kantafslutning og dækker flisekanterne og de frie pudskanter.
Bemærk: Som højdejusterbar afdækningsprofil af aluminium i samme farve fås Schlüter-BARA-RHA.
Den sættes på BARA-RT og bruges til at begrænse de frie kantområder på altaner og terrasser, så der opnås en pæn kantafslutning.