Schlüter-RENO-U  Overgangsprofil til gulvbelægninger i forskellige højder

Schlüter-RENO-U skaber en glidende overgang fra flisebelægninger til andre gulvbelægninger med en lavere højde. Profilen fås i en lang række forskellige materialer og overflader og muliggør en sikker og elegant overgang til flisebelægninger. Tynde belægninger - f.eks. linoleum, PVC eller belægninger - kan lægges rent på profilens 4 mm høje yderkant. Derudover beskyttes kanterne på tilstødende gulvbelægninger effektivt. Profilen er også afprøvet med succes i områder med kraftigere belastning f.eks.ved halindkørsler og indkøbscentre.

Datablad
Produktfoto RENO-U 1©Schlüter-Systems KG
Snittegning RENO-U 1©Schlüter-Systems KG
zoom_out_map search
Produktfoto RENO-U 1
Snittegning RENO-U 1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

Generelle produktinformationer

Schlüter-RENO-U/ -RAMP er profiler til en glidende forbindelse mellem gulvbelægninger med forskellige højder, f.eks. i overgangsområdet mellem fliser og tæppegulv. Derudover beskyttes kanterne på tilstødende gulvbelægninger effektivt. Fugepinden markerer et defineret fugekammer mellem flisen og skinnen.

Schlüter-RENO-U er også afprøvet med succes i områder med kraftigere belastning (garage- og halindkørsler, indkøbscentre osv.). Den skrå synlige flade danner alt efter profilhøjde en vinkel på ca. 17° til 25° og ender (bortset fra ved H = 3,5 mm) med en 4 mm høj anslagskant. Således forhindres det, at der opstår en snublekant mellem belægninger med forskellige højder.

Schlüter-RENO-EU, -EBU og -MU har ingen fugepind.

  1. Schlüter-RENO-U/ - RAMP vælges ud fra flisetykkelsen.
  2. Hulrummet ved profilens underside skal udfyldes med fliseklæber.
  3. På de steder, hvor flisebelægningen skal afgrænses, påføres fliseklæber med en tandspartel.
  4. Schlüter-RENO-U/ RAMP trykkes ind i limlaget med forankringsbeslag med trapezformede huller og rettes til.
  5. Det trapez-perforerede forankringsbeslag spartles heldækkende til med fliseklæber.
  6. De tilstødende fliser trykkes fast ind og justeres således, at profilens overkant flugter i afslutningen med flisen (profilen må ikke stå højere end belægningsfladen, hellere op til ca. 1 mm lavere). Fliserne skal ilægges heldækkende i profilområdet.
  7. Flisen lægges mod fugepinden på siden, så man på den måde sikrer en jævn fuge på 1,5 mm. Ved rustfrit stål- og messingprofiler friholdes en fuge på ca. 1,5 mm.
  8. Fugerummet mellem fliserne og profilen skal udfyldes fuldstændigt med fugemørtel.

Schlüter-RENO-U leveres i følgende materialeudførelser:

  • E = rustfrit stål V2A materiale-nr. 1.4301 = AISI 304
  • EB = børstet rustfrit stål
  • A = alu
  • M = messing
  • AE = alu natur mat anodiseret

Materialeegenskaber og anvendelsesområder

Den tiltænkte profiltypes anvendelighed skal i særlige tilfælde afklares alt efter de forventede kemiske, mekaniske og øvrige belastninger.

Schlüter-RENO-MU er profiler af messing. På disse profilers ubehandlede overflader er det uundgåeligt, at der opstår lette produktionsspor. De egner sig til at klare store mekaniske belastninger. Messing er modstandsdygtig over for stort set alle kemikalier, der anvendes i forbindelse med en flisebelægning.

På messingprofilers frie synsflader danner der sig et oxidlag på grund af luftpåvirkning, hvorved overfladen får patina. Fugt eller aggressive stoffer kan føre til kraftig iltning og dannelse af pletter på overfladen.

Schlüter-RENO-AU er profiler af aluminium. På disse profilers ubehandlede overflader er det ligeledes uundgåeligt, at der opstår lette produktionsspor. Ved en forventet kemisk belastning skal det kontrolleres, om de kan anvendes. Aluminium er følsomt over for alkaliske medier.

Cementmaterialer virker alkalisk i forbindelse med fugt og kan alt efter koncentration og indvirkningstid føre til korrosion (dannelse af aluminiumhydroxid). Mørtel eller fugemateriale på synlige flader skal derfor fjernes omgående. Ilæg profilen heldækkende i kontaktlaget hen til flisen, så der ikke samler sig alkalisk vand i hulrummene.

Ved mere visuelt krævende opgaver får du med Schlüter-RENO-AEU eller -EBU efterbehandlede overflader af høj kvalitet.

Schlüter-RENO-AEU/ -RAMP af anodiseret aluminium har en overflade, der er forædlet af det anodiserede lag, og ved normal brug ikke længere ændrer sig. Synsflader skal beskyttes mod slibende eller ridsende belastning. Indvirkningen af fliseklæber, mørtel eller fugemateriale kan angribe overfladen. Derfor skal tilsmudsninger fjernes omgående. Ellers gælder samme beskrivelse som ved aluminium.

Schlüter-RENO-EU/ -EBU består af rustfrit stål 1.4301 (V2A) og er særlig velegnet til anvendelser, der ud over en høj mekanisk belastningsevne kræver bestandighed over for kemikaliebelastning, f.eks. forårsaget af sure eller alkaliske rengøringsmidler.

Selv rustfrit stål er ikke modstandsdygtigt over for alle kemiske påvirkninger.

Stoffer som salt- eller flussyre eller visse koncentrationer af klor og saltvand kan forårsage skader. Dette gælder også i nogle tilfælde for saltvands-/havvandssvømmebassiner. Derfor skal særlige forventede belastninger afklares på forhånd.

Profilerne kræver ingen særlig vedligeholdelse eller pleje. Oxidationslaget på messing eller aluminium kan fjernes med almindelige poleringsmidler, men der vil dog danne sig et nyt lag igen senere. Beskadigelser af de anodiserede lag kan kun udbedres ved overlakering. Overflader af rustfrit stål, der udsættes for atmosfæren eller aggressive medier, bør med jævne mellemrum renses ved hjælp af et mildt rengøringsmiddel. Regelmæssig rengøring sikrer ikke kun, at det rustfrie stål ser rent og pænt ud, men er også med til at sænke risikoen for korrosion. De rengøringsmidler, der bruges, må ikke indeholde saltsyre eller flussyre.

Kontakt med andre metaller, som f.eks. almindeligt stål, skal undgås, da det kan føre til fremmedrust. Dette gælder også for værktøj såsom spartler eller ståluld, f.eks. til fjernelse af mørtelrester. Såfremt det er nødvendigt, anbefaler vi at anvende rengøringspoleringsmiddel Schlüter-CLEAN-CP til rustfrit stål.