Schlüter-LIPROTEC-LL  Bæreprofil

Få direkte eller indirekte lyseffekter, f.eks. i nicher eller reoler: Med den U-formede bæreprofil LIPROTEC-LL fungerer det nemt og hurtigt. I profilen af anodiseret aluminium kan påsættes følgende LED-strips:

  • LIPROTEC-ES 11 (varm hvid), 12 mm bred
  • LIPROTEC-ES 21 (neutral hvid), 12 mm bred
  • LIPROTEC-ES 9 (flere farvenuancer kan styres), 15 mm bred

Med den diffuserende skærm LIPROTEC-WSI kan du desuden frembringe en såkaldt lyslinje – for maksimal kreativ handlefrihed.

Datablad
  • Lofter
  • Vægge indendørs
  • Brusevægge
Produktfoto LIPROTEC-LL 1©Schlüter-Systems KG
Snittegning LIPROTEC-LL 1©Schlüter-Systems KG
zoom_out_map search
Produktfoto LIPROTEC-LL 1
Snittegning LIPROTEC-LL 1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

Generelle produktinformationer

Schlüter-LIPROTEC-LL er en bæreprofil i høj kvalitet af anodiseret eller farvebelagt aluminium til montering af forskellige Schlüter-LIPROTEC-ES LED-strips. Med profilen kan du realisere en accentbelysning i vægbeklædninger som lineær lyslinje.

Også nicher eller reolkonstruktioner og -elementer kan fremhæves specielt med LIPROTEC-LL. Alt efter profilens placering kan der frembringes forskellige direkte eller indirekte lyseffekter.

Belysningen etableres ved at lime de valgte LED-strips LIPROTEC-ES ind i den U-formede profil og dække dem med den tilhørende diffuserende skærm. Ved alle profiler i Schlüter-LIPROTEC-serien gælder det, at de anvendte diffuserende skærme og lyskilder også kan udskiftes, når profilerne er monteret.

Som tilbehør fås passende endekapper.

Der står et KERDI-BOARD-K-monteringsmodul til rådighed, der sikrer nem montering. Modulet har forfræsede noter til isætning af hhv. profilerne eller LIPROTEC-ZKK-kabelkanalerne.

Bemærk: LIPROTEC-LLP er et færdigmonteret LED-modul bestående af en fleksibel LED-slange i fuld kappe med homogen lysspredning og LIPROTEC-LL som monteringsprofil (se produktdatablad 15.8 Schlüter-LIPROTEC-LLPM/-LLP/-LLPE).

Bemærk: Ved montering af lysteknikken samt planlægning og placering af kablerne skal de pågældende monteringsvejledninger til Schlüter-LIPROTEC følges.

  1. Flisebelægningen skal udlægges hen til det sted, hvor Schlüter-LIPROTEC-LL skal installeres som lyslinje.
  2. Kabelgennemføringen bores gennem profilen, og hullet afgrates.
  3. LIPROTEC-LL klæbes med Schlüter-KERDI-FIX-monteringslim eller tilsvarende materiale. Den udvendige flade på bagsiden af profilen, der skal klæbes, påføres en bane klæbemiddel, hvorefter profilen bringes i position. Inden påføring af monteringslimen skal klæbefladerne rengøres for stoffer, såsom fedt etc., som vil kunne modvirke vedhæftning.
  4. Overskydende lim, som løber ud, skal fjernes med et egnet rengøringsmiddel.
  5. Læg nu den næste række fliser.
  6. En fuge på ca. 1,5 mm indtil profilen skal friholdes. Fugerummet mellem fliserne og profilen skal udfyldes fuldstændigt med fugemørtel.
  7. Sarte overflader skal bearbejdes med materiale og værktøj, som ikke forårsager ridser eller andre skader. Tilsmudsninger med mørtel eller fliseklæber skal fjernes omgående.
  8. Hjørneudformninger skal implementeres med geringssnit.

Schlüter-LIPROTEC-LL leveres i følgende materialeudførelser:

Profil:

  • AE = aluminium natur mat anodiseret

Diffuserende skærm:

  • PMMA = polymethylmethacrylat

Materialeegenskaber og anvendelsesområder

Hvorvidt det er muligt at anvende profilen i forbindelse med kemiske eller mekaniske belastninger, skal undersøges i hvert enkelt tilfælde. Nedenfor følger blot nogle generelle anvisninger.

LIPROTEC-LL (aluminium anodiseret):

Aluminiummet har en overflade, der er forædlet af det anodiserede lag, og som ikke ændrer sig ved almindelig brug. Beskadigelser af de anodiserede lag kan kun udbedres ved overlakering. Synlige flader skal beskyttes mod skurende eller ridsende belastning.

Aluminium er følsomt over for alkaliske medier. Cementholdige materialer virker alkalisk i forbindelse med fugt, og kan alt efter koncentration og indvirkningstid føre til korrosion (dannelse af aluminiumhydroxid). Derfor skal mørtel eller fugemateriale på synlige flader fjerne omgående, og nyligt udlagte belægninger må ikke tildækkes med folie.

Diffuserende Schlüter-LIPROTEC-skærme består af et let struktureret, gennemskinneligt termoplastisk PMMA-kunststof (polymethylmethacrylat). Alkohol (f.eks. sprit) og rengøringsmidler med et tensidindhold > 5 % kan beskadige den diffuserende skærm.

Bemærk: Profilerne med deres diffuserende skærme skal bringes i position således, at der ikke kan samle sig vand indvendigt.

Schlüter-LIPROTEC-LL kræver ingen særlig pleje eller vedligeholdelse. Ved sarte overflader må der ikke anvendes slibende rengøringsmidler. Beskadigelser af de anodiserede lag kan kun udbedres ved overlakering. For alle rengøringsmidler gælder det, at de ikke må indeholde salt- og flussyre.

Alkohol (f.eks. sprit) og rengøringsmidler med et tensidindhold > 5 % kan beskadige den diffuserende skærm.

På grund af den lille varmeudvikling i LED-strippen, der er indsat i profilen, kan det forekomme, at profilen og den indsatte diffuserende skærm udvider sig forskelligt.