Schlüter-ECK-E  Hjørneprofil i rustfrit stål til udvendige væghjørner

Kanter på flisebelagte overflader bliver sommetider udsat for stor belastning, særligt i områder med høje hygiejnekrav, som f.eks. industrikøkkener, slagterier, offentlige badefaciliteter eller sygehuse. Vores kvalitetshjørneprofil i rustfrit stål Schlüter-ECK-E yder en holdbar kantbeskyttelse mod beskadigelser af udvendige væghjørner som følge af mekanisk påvirkning – og giver desuden en pæn, dekorativ afslutning af hjørnet.

ECK-E-profilens udvendige flade danner et symmetrisk afrundet udvendigt hjørne af flisebelægningerne og kan kombineres med hulkelprofilerne i rustfrit stål DILEX-EHK som indvendigt hjørne og DILEX-EHKS som gulv-/vægovergang.

Datablad
Produktfoto ECK-E 1©Schlüter-Systems KG
Snittegning ECK-E 1©Schlüter-Systems KG
zoom_out_map search
Produktfoto ECK-E 1
Snittegning ECK-E 1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

Generelle produktinformationer

  1. Schlüter-ECK-E vælges ud fra flisetykkelsen.
  2. Til indsættelse af forankringsbenet påføres frisk fliseklæber – afstemt efter det pågældende underlag.
  3. ECK-E trykkes ind i klæberlaget med det trapez-perforerede forankringsben og rettes til. Hvis der forventes ekstrem belastning, trykkes profilen helt ned i mørtlen.
  4. For at indlejre forankringsbenene over hele fladen overspartles de fuldstændig med frisk fliseklæber.
  5. Fliserne, som flugter med profilen, trykkes heldækkende ind i klæberlaget og rettes til således, at de flugter med profilen i højden.
  6. Mellem flise og profil skal der være en fri fuge på ca. 2 mm, som fyldes med fugemørtel, mens arbejdet med fugerne i belægningen udføres.
  7. Fjern beskyttelsesfolien lige efter fugning.

Schlüter-ECK-E fås i følgende materialeudførelser:

  • E = rustfrit stål
    • V2A materialenr. 1.4301 = AISI 304
    • V4A materialenr. 1.4404 = AISI 316L

Profilens synlige flader er beklædt med beskyttelsesfolie.

Materialeegenskaber og anvendelsesområder

Hvorvidt det er muligt at anvende profilen i forbindelse med kemiske eller mekaniske belastninger, skal undersøges i hvert enkelt tilfælde.

Nedenfor følger kun visse generelle anvisninger.

ECK-E formes af bånd af rustfrit stål V2A (materiale 1.4301) eller V4A (materiale 1.4404). ECK-E er meget modstandsdygtig over for mekaniske belastninger og egner sig især til anvendelsesområder, hvor resistens over for kemikalier og syrer er vigtigt, f.eks. i fødevarebranchen, bryggerier, mejerier, storkøkkener og på hospitaler samt i private boliger.

Alt efter forventet belastning kan man vælge mellem legeringerne materiale 1.4301 og 1.4404. I forbindelse med større belastninger, som f.eks. i svømmehaller (ferskvand), anbefaler vi at anvende 1.4404.

Heller ikke rustfrit stål i kvaliteten 1.4404 er bestandigt over for alle kemiske belastninger, som f.eks. salt- og flussyre eller bestemte klor- og saltvands-koncentrationer.

Dette gælder også i nogle tilfælde for saltvands-/havvandssvømmebassiner. Særlige belastninger, som må forventes, skal derfor afklares på forhånd.

Schlüter-ECK-E kræver ingen særlig pleje eller vedligeholdelse. Tilsmudsninger skal i forbindelse med belægningsrengøringen fjernes ved hjælp af egnede rengøringsmidler.

Profilens synlige områder får en skinnende overflade, når de behandles med krompolitur eller lignende. Overflader af rustfrit stål, som udsættes for atmosfæren eller aggressive medier, bør med jævne mellemrum renses ved brug af et mildt rengøringsmiddel. Regelmæssig rengøring gør ikke blot, at det rustfrie stål ser rent og pænt ud, men er også med til at sænke risikoen for korrosion. De rengøringsmidler, der bruges, må ikke indeholde saltsyre eller flussyre. Ved sarte overflader må der ikke anvendes slibende rengøringsmidler.

Kontakt med andre metaller, som f.eks. almindeligt stål, skal undgås, da det kan føre til fremmedrust. Dette gælder også for værktøj, såsom spartler eller ståluld, f.eks. til fjernelse af mørtelrester.

Såfremt det er nødvendigt, anbefaler vi at anvende rengøringspoleringsmiddel Schlüter-CLEAN-CP til rustfrit stål.