Schlüter-KERDI-BOARD-WW og -WS er sandwichkonstruktioner og består af fire lag ekstruderet hårdt XPS-skum med en pladetykkelse på 28 mm, 2 x 25 mm og 5 mm (KERDI-BOARD-WW) resp. 28 mm, 27 mm, 25 mm og 5 mm (KERDI-BOARD-WS). Overfladen på det 28 mm og det 5 mm tykke board er på begge sider forsynet med et særligt, cementfrit afstivningsmateriale og et filtvæv til effektiv forankring af tyndlagsmørtler eller belægningsmaterialer, der kan spartles, og har påtrykt et skæregitter på 10 x 10 mm. Pladerne er forbundet kraftsluttende med hinanden. Derudover har KERDI-BOARD-WS et forstærkningslag til stabilisering af armaturet fast integreret.
Konsollerne består af en 6 mm tyk flange og et fast påsvejset firkantrør 50 x 25 x 2 mm. Begge dele er af galvaniseret byggestål 235JR.
Tilslutningsadapteren fremstilles af ekstra slagfast PP (polypropylen).
KERDI-tætningsmanchetten, der er fast påsvejset tilslutningsadapteren, samt de præfabrikerede KERDI-KERS-hjørneformelementer til at forbinde med samlingstætningen er fremstillet af en polyethylenbane.
Faldkilerne af børstet rustfrit V4A-stål eller af aluminium med en førsteklasses pulverbelægning er på bagsiden forsynet med væv til forankring i fliseklæberen.
Materialeegenskaber og anvendelsesområder:
Schlüter-KERDI-BOARD-håndvaskesættenes overflade er vandtæt og modstandsdygtig over for de kemiske belastninger, der normalt optræder i forbindelse med keramiske flisebelægninger. I områder, hvor det er nødvendigt, kan der fremstilles en korrekt samlingstætning i forbindelse med hhv. Schlüter-KERDI og -KERDI-BOARD.
KERDI-BOARD-håndvaskesæt er plane samt forvridningsresistente og ældningsbestandige, også ved ensidig temperatur -eller fugtighedsbelastning, og har en høj stabilitet. De er velegnede til en lang række forskellige anvendelsesområder. Det skal kontrolleres, at underlagene er tilstrækkeligt stabile og overholder øvrige bygningsmæssige krav.
Vægkonsollerne er alsidige i anvendelse, f.eks. på badeværelser som praktisk løsning for at spare plads og give et velordnet indtryk. Derudover gør vægmonteringen af KERDI-BOARD-håndvaskesættene det muligt at etablere barrierefri installationer.
De er fremstillet af robust materiale og er kendetegnet ved høj stabilitet og lang levetid.
Bemærk:
Efter installation og beklædning med flise- eller naturstensbelægninger kan håndvaskesættene KERDI-BOARD-WW og -WS belastes med op til 50 kg i alle indbygningsvarianter.
Faldkilerne WASHBASIN fremstilles med mange forskellige overflader. De kemiske eller mekaniske belastninger skal afklares i det enkelte tilfælde. Nedenfor følger blot nogle generelle anvisninger.
Ved WASHBASIN-profilen S og -R med TS-overflade (strukturbelagt aluminium) er der tale om overflader med naturkarakter. Aluminiummet er forbehandlet og belagt med pulverlak. Belægningen bevarer farven og er UV- og vejrbestandig. Synlige flader skal beskyttes mod slibende eller ridsende belastning.
WASHBASIN-profilen S og -R af rustfrit V4A-stål (materiale-nr. 1.4404 = AISI 316L) med børstet overflade er særligt velegnet, når høje mekaniske eller særlige kemiske belastninger må forventes.
Heller ikke rustfrit stål af kvaliteten 1.4404 er resistent over for alle kemiske angreb, som f.eks. salt- og flussyre eller bestemte klor- og saltvandskoncentrationer, som evt. kan forekomme i rengøringsmidler eller svømmebassiner. Derfor skal særlige forventede belastninger afklares på forhånd.