Profilerne kan leveres i følgende materialeudførelser:
- E = rustfrit stål
- V2A materiale-nr. 1.4301 = AISI 304
- V4A materiale-nr. 1.4404 = AISI 316L
De er formet af båndplader af rustfrit stål efter rulleprofilerings-metoden og er trapez-perforeret i området omkring forankringsbenene. Dilatationsområdet omkring Schlüter-DILEX-HKS består af 11 mm bredt, højfleksibelt, termoplastisk elastomer.
Materialeegenskaber og anvendelsesområder
Det skal undersøges i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt det er muligt at anvende den tiltænkte profil i forbindelse med kemiske eller mekaniske belastninger. Nedenfor følger blot nogle generelle anvisninger. Bæreprofilerne til DILEX-HKS består af rustfrit stål V2A (materiale-nr. 1.4301 = AISI 304) eller V4A (materiale-nr. 1.4404 = AISI 316L) og er særlig velegnede til anvendelser, som ud over en høj mekanisk belastningsevne kræver bestandighed over for kemiske belastninger, f.eks. som følge af sure eller alkaliske medier og rengøringsmidler. Alt efter forventet belastning kan man vælge mellem legeringerne af materiale 1.4301 og 1.4404. I forbindelse med større belastninger, som f.eks. i svømmehaller (ferskvand), anbefaler vi at anvende 1.4404.
Heller ikke rustfrit stål i kvaliteten 1.4404 er bestandigt over for alle kemiske belastninger, som f.eks. salt- og flussyre eller bestemte klor- og saltvands-koncentrationer. Dette gælder også i nogle tilfælde for saltvands-/havvandssvømmebassiner. Særlige belastninger, som må forventes, skal derfor afklares på forhånd.
Dilatationsområdet omkring DILEX-HKS består af højfleksibelt, termoelastisk elastomer. Det er bestandigt over for de kemiske belastninger, som normalt opstår i forbindelse med flise- eller naturstensbelægninger, og er desuden indstillet til at være resistent over for svampe og bakterier.
Indlægget er temperaturbestandigt fra -60°C til +100°C. Termoplastisk elastomer kan svejses sammen for at forlænge profilerne indbyrdes.