Schlüter-DILEX-KSBT  Dilatationsfugeprofil med kantbeskyttelse

Schlüter-DILEX-KSBT er en dilatationsfugeprofil med kantbeskyttelse bestående af forankringsbeslag i siden af aluminium eller rustfrit stål, som er forbundet med et 20 eller 30 mm bredt dilatationsområde af blød plast.

Datablad
  • Gående trafik
  • Personbiler
Produktfoto DILEX-KSBT 1©Schlüter-Systems KG
Produktfoto DILEX-KSBT 2©Schlüter-Systems KG
Snittegning DILEX-KSBT 1©Schlüter-Systems KG
zoom_out_map search
Produktfoto DILEX-KSBT 1
Produktfoto DILEX-KSBT 2
Snittegning DILEX-KSBT 1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

Generelle produktinformationer

Schlüter-DILEX-KSBT er en vedligeholdelsesfri dilatationsfugeprofil til flise- eller naturstensbelægninger.

DILEX-KSBT medfører en lydafbrydelse i belægningsmaterialet og reducerer overførslen af trin- og stødlyde, f.eks. på trappeafsatser.

Hvis dilatation fra det lukkede dilatationsområde ikke absorberes, kan forbindelsesbroen skæres op, således at der ved brug af den 20 mm brede indsats absorberes dilatation på ± 5 mm og dilatation på ± 10 mm ved brug af den 30 mm brede indsats.

Profilen kan anvendes både i gulvområdet og kontinuerligt i samme stil i vægområdet. Den er også velegnet til brug i væg- og loftsflader af gipsplader, eller direkte i puds eller afretningslag.

De trapez-perforerede forankringsprofiler af rustfrit stål eller aluminium i siden er forbundet med et 20 mm eller 30 mm bredt, blødt indstillet dilatationsområde af termoplastisk elastomer.

I tilfælde af beskadigelse kan profilens indsats udskiftes.

De opadgående metalbeslag beskytter effektivt de tilstødende belægningskanter. Det brede dilatationsområde medfører en begrænsning af bæreevnen i forbindelse med direkte punktbelastning af det bløde område.

  1. Schlüter-DILEX-KSBT vælges ud fra flisetykkelse.
  2. Der, hvor profilen skal udlægges, påføres fliseklæber med en tandspartel.
  3. DILEX-KSBT trykkes ind i klæberlaget med det trapez-perforerede forankringsbeslag, og justeres. Fuger i underlaget skal overtages eksakt dækkende.
  4. De trapez-perforerede forankringsbeslag spartles heldækkende til, med fliseklæber. De lodrette profilbeslag spartles skråt med fliseklæber.
  5. De tilstødende fliser trykkes godt ind og justeres således, at profilens overkant flugter med flisen (profilen må ikke stå højere end belægningsoverfladen, snarere op til ca. 1 mm lavere). Fliserne skal lægges heldækkende i profilområdet. Læg altid en uskåret fliseside mod profilen.
  6. En fuge på ca. 2 mm hen til profilen skal friholdes, og fugerummet mellem profilen og flisen udfyldes heldækkende med mørtel.
  7. For at kunne montere DILEX-KSBT 30/VE-profilindsatsen i DILEX-KSBT-profilen 30, skæres rillen i det bløde område med hobbykniven.
    Der påføres Schlüter-KERDI-FIX-monteringslim på bagsiden af profilindsaten, og den presses ind i rillen.
  8. I tilfælde af krydsfuge-udformninger skal profilerne skæres på en sådan måde, at de trapez-perforerede forankringsbeslag ikke ligger oven på hinanden under monteringen.
  • E = rustfrit stål
    • V2A materiale-nr. 1.4301 = AISI 304
    • V4A materiale-nr. 1.4404 = AISI 316L
  • A = alu

Dilatationsområdet består af blød, termoplastisk elastomer med klempinde af et hårdere materiale.

Materialeegenskaber og anvendelsesområder

Anvendeligheden af den tiltænkte profiltype skal i særlige enkelttilfælde afklares, alt efter de forventede kemiske, mekaniske eller øvrige belastninger.

Schlüter-DILEX-EKSBT med bæreprofil af rustfrit stål 1.4301 (V2A) eller 1.4404 (V4A) er særligt velegnet til anvendelser, der kræver modstandsdygtighed over for kemikalier, f.eks. sure eller alkaliske medier, rengøringsmidler samt en høj mekanisk belastningsevne. Alt efter forventet belastning kan der vælges mellem legeringsmaterialerne 1.4301 og 1.4404. I forbindelse med større belastninger, som f.eks. i svømmehaller (ferskvand), anbefaler vi at anvende 1.4404. Selv rustfrit stål af kvaliteten 1.4404 er ikke bestandigt over for alle kemiske belastninger, som f.eks. salt- og flussyre samt bestemte klor- og brine-koncentrationer.

Dette gælder også i nogle tilfælde for saltvands-/havvands-svømmebassiner. Særlige forventede belastninger skal derfor afklares på forhånd.

Schlüter-DILEX-AKSBT med forankringsprofiler af aluminium i siden er følsomme over for alkaliske medier. Cementmaterialer virker alkalisk i forbindelse med fugt og kan alt efter koncentration og indvirkningstid føre til korrosion (dannelse af aluminiumhydroxid).

Derfor skal mørtel eller fugemateriale på synsflader fjernes omgående, og nyligt udlagte belægninger må ikke tildækkes med folie.

Ilæg profilen heldækkende i kontaktlaget hen til flisen, så der ikke samler sig alkalisk vand i hulrummene.

Schlüter-DILEX-KSBT 30/VE er en U-profilindsats af børstet rustfrit stål. Den tjener til, visuelt at fremhæve og stabilisere det bløde område i DILEX-KSBT 30-profilerne.

Dilatationsområdet for samtlige profiltyper af DILEX-KSBT består af højfleksibel, termoplastisk elastomer. Materialet er meget modstandsdygtigt over for kemikalier og de kemiske belastninger, der normalt forekommer ved flisebelægninger, og er desuden svampe- og bakterieresistent. Indlægget er temperaturbestandigt fra -60°C til +100°C. Termoplastisk elastomer kan svejses sammen for at forlænge profilerne indbyrdes.

Til krydsfugeudformning med DILEX-KSBT fås indsatserne DILEX-KSBT 20/K og 30/K i alle farver.

Schlüter-DILEX-KSBT er resistent mod svampe og bakterier, og kræver ingen særlig pleje eller vedligeholdelse.

Den fleksible tilslutningsprofil af termoplastisk elastomer kan efterfølgende udskiftes. Overflader af rustfrit stål, som er udsat for påvirkning fra atmosfæren eller fra aggressive medier, bør rengøres periodisk med et mildt rengøringsmiddel. Regelmæssig rengøring sikrer ikke kun, at det rustfrie stål ser rent og pænt ud, men er også med til at sænke risikoen for korrosion. De rengøringsmidler, der bruges, må ikke indeholde saltsyre eller flussyre.

Kontakt med andre metaller, som f.eks. almindeligt stål, bør undgås, da det kan føre til fremmedrust. Dette gælder også for værktøj såsom spartler, eller ståluld, f.eks. til fjernelse af mørtelrester.

Såfremt det er nødvendigt, anbefaler vi at anvende rengørings-polermidlet Schlüter-CLEAN-CP til rustfrit stål.