Schlüter-DECO-SG fås i følgende materialeudførelse:
- AE = aluminium natur mat anodiseret
- EB = børstet rustfrit stål (V4A materiale-nr. 1.4404 = AISI 316L)
- TS = strukturbelagt aluminium
Materialeegenskaber og anvendelsesområder
Materialetypernes anvendelighed skal afklares i særlige, individuelle tilfælde – afhængigt af de forventede kemiske, mekaniske eller andre belastninger. Nedenfor følger blot nogle generelle anvisninger.
Anodiseret aluminium: Aluminiummet har en overflade, der er forædlet af det anodiserede lag, og som ikke ændrer sig ved almindelig brug. Udsatte overflader skal beskyttes mod slibning eller ridser, og derfor skal mørtel eller fugemateriale på udsatte overflader straks fjernes, og nye belægninger må ikke dækkes med folie. Aluminium er følsomt over for alkaliske medier. Cementholdige materialer virker alkalisk i forbindelse med fugt, og kan alt efter koncentration og indvirkningstid føre til korrosion (dannelse af aluminiumhydroxid). Hulrum, hvor alkalisk vand kan ophobes, skal undgås ved at indlejre profilen og de tilstødende fliser fuldstændigt.
Rustfrit stål: Rustfrit stål er mekanisk meget robust og har en høj kemisk modstandsdygtighed. Heller ikke rustfrit stål af kvalitet 1.4404 er modstandsdygtigt over for alle kemiske påvirkninger. Stoffer som salt- eller flussyre eller visse koncentrationer af klor og saltvand kan forårsage skader. Særlige belastninger, som må forventes, skal derfor afklares på forhånd.
Farvebelagt aluminium: Aluminiummet er passende forbehandlet og belagt med pulverlak. Belægningen er farvestabil, UV- og vejrbestandig. Synlige flader skal beskyttes mod slibende eller ridsende belastning.